- 3-aksler
- Højtbygget
- Lavtbygget
De fleste kender nok AL-KO for deres store udvalg af aksler, koblingsanordninger og reservedele til trailere. Men som noget nyt er AL-KO sprunget med på vognen om at være trailerproducent. Pt er det Tiny house segmentet de har kastet sig over.
AL-KO har valgt at lave en Tiny house trailer, der som alle deres andre produkter, har en meget høj kvalitet, og lang levetid. I forhold til mange andre trailere, så har AL-KO valgt at lave en trailer som bliver skruet sammen med maskinbolte. Så skulle der være en del af traileren som begynder at ruste efter mange års hårdt arbejde, så vil man kunne erhverve sig en ny del, og udskifte denne. Det vil sige du skal ikke hen og svejse, eller skære ud i nogle bærende dele, men simpelthen kun løsne nogle bolte for så at kunne sætte et helt friskt stykke ind på traileren.
På nuværende tidspunkt er der dog lidt udfordringer med godkendelser i Danmark, da AL-KO ikke levere det man i fagsproget kalder en COC (Certicate Of Conformity). Så i Danmark vil det så kræve at man får et valideret konsulent bureau til at kunne lave test og papirer på traileren, så den kan blive indregistreret i Danmark. Efter opfordring fra MaKs-trailer.dk til AL-KO koncernen, så er det blevet godkendt at AL-KO fremadrettet vil levere en COC med når man køber en trailer, dette vil dog først træde i kraft forventet 2022.
Vi hos MaKs-trailer.dk er ekstremt glade for at være blevet forhandler af disse trailere i Danmark, og vi glæder os til at kunne vise den frem til jer.