Hvem kender ikke til følelsen af, om ens trailer eller campingvogn står der hvor man placerede den i går, eller man skal til at kontakte politi og forsikringsselskab, fordi nogen “troede” at det var deres trailer.
Der findes vel ikke en måde man kan sikre sin trailer eller campingvogn 100%, men man må jo gøre det så svært for tyven som overhovedet muligt. Der findes et væld af forskellige typer metoder til at sikre sin trailer på. De mange metoder koster også forskelligt, og jo mindre prisen er, jo mindre har man også chikaneret tyven.
Trailerlås
En af de første ting der kom på markedet for sikre din trailer mod tyveri var trailerlåsen. Den fås i mange varianter. Men typisk kan man opdele den i to grupper. Den fås som en der alene kan sidde på koblingshovedet, når traileren står for sig selv, eller en som kan sidde på mens traileren sidder på bilen.
Den type hvor den kan sidde på, mens traileren er sat efter et køretøj er den mest købte af de to typer trailerlåse. Det giver en god følelse af at man har sikret sin trailer mod tyveri, men må nok også anses for at være den lettest måde for tyven at fjerne igen.
GPS
Noget af det som er kommet mere og mere ind på markedet er GPS overvågning af trailere. Det kan næsten heller ikke være nemmere. Sæt dit GPS tracker et godt sted på din trailer (så tyven ikke så nemt kan finde den) og følg instruktionerne fra fabrikanten af, så kan du følge din trailer lige meget hvor den køre hen.
En GPS tracker har selvfølgelig den udfordring at den skal bruge strøm, men når strømforbruget er lavt, så skal den medfølgende app (de fleste GPS-trackere har sådan en) nok fortælle dig at det er tid til at få ladet batteriet op på din tracker.
Selve trackeren kan indstilles til at være aktiv på flere forskellige måder, og jo længere tid imellem, at den skal give signal om sin position, jo længere tid holder batteriet også.
Men nu er det jo ikke sådan at fordi du har indstillet din tracker til kun at give signal 1 gang i døgnet, at man så ikke kan ændre det, i tilfælde af at din trailer skulle blive stjålet. Det kan man faktisk godt, for det giver ikke ret meget mening at skal lede efter en trailer der giver signal 1 gang i døgnet. Den kan jo nå at flytte sig ret langt på 1 døgn. Er man ude for at ens trailer bliver stjålet, og man ønsker at sætte signal hastigheden op, så kan man kontakte producenten, og så kan de indstille trackeren til at give det man kalder et live-signal, så man kan følge traileren hele tiden.
GPS-tracker er en rigtig god måde at sikre sin trailer på, dog er den heller ikke mere sikker, end hvis tyven finder den, så kan den afmonteres, og så finder man nok ikke sin trailer igen.
Hjullås
Den sidste metode til at sikre sin trailer på, som jeg lige vil komme ind på i denne artikel er hjullåsen.
Hvem har ikke set amerikanske film, hvor helten ikke kan komme afsted efter forbryderen fordi ordenspolitiet har sat en hjullås på bilen, fordi den holdt ulovligt parkeret?
Man kan syntes det er ret sjovt, men den er faktisk enormt effektiv, og her får tyven noget at slås med, inden han kan stjæle din trailer. Har man sat en hjullås på sin trailer, så er det efter MaKs-trailer.dk’s opfattelse at det er den sikreste måde at sikre din trailer på. Vil man yderligere gøre det svært for tyven, kan man jo kombinere nogle af de ovenstående eksempler på sikring mod tyveri.