Tiny house på en trailer?

Tiny house på en trailer?

Tiny House trailer er et forholdsvis nyt i Danmark. Det afspejler sig også i for de efterhånden mange entusiaster, som gerne vil benytte sig af denne mulighed for at bo småt, men praktisk og funktionelt.

I Danmark er det ganske svært at finde hoved og hale i lovgivningen angående at måtte sætte en Tiny house trailer op på en grund. Eller svært at det måske ikke, men det giver i hvert fald nogle udfordringer både at få lov at sætte den op, men også overholde lovgivningen ang. kloakering mv.

Hos MaKs-trailer.dk oplever vi en kraftigt stigende efterspørgsel på Tiny house trailere. Det er jo dejligt at der er så mange som gerne vil benytte sig af denne livsstilsform, og det kan jo være af flere årsager. Nogle vil bruge sådan en mens de bygger deres eget nye hus. Nogle vil bare gerne bo i en storby, men har ikke råd til det, så de forsøger at finde alternative muligheder, hvilket et tiny house kunne være et glimrende eksempel på. Andre vil bare gerne have deres egen campingvogn som de selv har bygget/indrettet.

Mulighederne er mange, og det er nærmest kun din egen fantasi der laver dine begrænsninger… og dog… for når det er sagt, så har de fleste en opgave med at holde vægten nede. Det er jo også en del af udfordringen at man overholder den samlede totalvægt på 3500 kg, hvis man ønsker at bruge sit Tiny house til at komme lidt rundt med. 

I marts måned 2021 blev der på SVT sendt en del af en serie, hvor man i et af afsnittene kan se Andrea og Jonathan bygge deres Tiny house på en Vlemmix trailer. Hverken Andrea eller Jonathan har den store erfaring med at bygge, men de er begge to fast besluttet på at kunne leve i et bæredygtigt miljø, samt bo småt. Hvis man er håndværksuddanet, og ser hvordan Andrea og Jonathan begynder på deres opbygning, så tænker man straks at dette bliver en gyser film. Men som tiden skrider frem, og de samtidigt har deres udfordringer med Covid-19, så ender de med at få lavet et Tiny house, som er virkelig flot, og som ovenikøbet kun vejer knap 3300 kg. De har bygget det hele for 160.000kr.

Du kan se videoen her.

Hos MaKs-trailer.dk har vi 2 producenter som laver tiny house trailere. Vi har længe haft et samarbejde med Vlemmix Aanhangswagens fra Holland af, og det er nok den største producent af Tiny house trailere. Googler man Tiny house trailer, så vil man opleve at rigtig mange af de trailere der bliver listet op, stammer fra Vlemmix koncernen.

Den anden producent er Alko. De fleste kender nok til Alko hvis man har haft en trailer. De laver både aksler og koblingsanordninger, samt et hav af andre reservedele til en trailer. Som noget nyt har de bevæget sig ind på markedet i at producere trailere, og i 2020 kom de så med en Tiny house trailer som det første skud på stammen.

Det er i 2021 lykkedes MaKs-trailer.dk at blive forhandler af Alko Tiny house trailer. Og det samarbejde ser vi meget frem til. Det er et lidt andet koncept de bruger i forhold til opbygningen af traileren, men størrelser og vægt af deres Tiny house trailere matcher meget godt trailerne fra Vlemmix Aanhangswagens.

Fælles for begge producenter er at de bygger trailere med vægt på høj kvalitet, og ikke mindst tanke på kundens muligheder for at bygge et hus ovenpå traileren. Der er tænkt mange tanker for hvordan kunden får den bedst mulige byggeplatform. Nogle trailermodeller er højtbyggede, så hjulene er placeret under traileren. Andre er lavt byggede, så hjulene er placeret på siden af traileren, og man derved skal bygge hjulkasserne med ind i sit hus. Der er fordele og ulemper ved begge modeller, men det kommer jo helt an på hvad man selv forventer som kunde.

Vi har hos MaKs-trailer.dk også set at man kan få en blanding mellem de to modeller, så den både er lavtbygget, og med hjul placeret under traileren, her får det så betydning for hjulstørrelsen, i stedet for.